Hvem er vi?

Hos SENSO skaber vi smykker, der forener stilrent design med kompromisløs kvalitet. Vores sortiment består af personlige smykker, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg og gøre hvert smykke unikt. Rasmus Gjerløv, grundlægger af SENSO, har længe manglet den perfekte gaveidé – en gave, der er både speciel og betydningsfuld og kan bringe glæde til alle, der modtager den. I årevis har jeg drømt om at skabe produkter, der ikke kun er smukke, men som også rummer en dybere betydning og giver bæreren mulighed for at udtrykke følelser på en unik måde.

Historien bag?

SENSO betyder "følelse" på italiensk, og det er netop, hvad vi ønsker at formidle – følelser og minder. Drømmen om at skabe SENSO har været undervejs i flere år, og nu er den endelig blevet til virkelighed. Navnet afspejler mit personlige ønske om, at vi bliver bedre til at vise vores følelser til dem, vi holder af. Smykkerne gør det muligt at udtrykke følelser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Hvert smykke kan skræddersyes efter dine ønsker, hvilket gør dem helt unikke. Min vision er at skabe smykker, der spreder kærlighed, både til dig selv og dem, du elsker. SENSO's smykker bevarer dyrebare øjeblikke og giver mulighed for at sætte ord på de følelser, der betyder mest.

Hvad vi tilbyder

Hos SENSO tilbyder vi dig muligheden for at fange og udtrykke historier om de mest betydningsfulde mennesker, steder og begivenheder i dit liv. Kun fantasien sætter grænser for, hvilket budskab dit smykke skal bære. Vores smykker er designet i et minimalistisk og tidløst skandinavisk udtryk, og hver gravering udføres af os selv. Vi anvender materialer af høj kvalitet, så du kan have glæde af dine smykker i lang tid. Selvom vi prioriterer kvaliteten højt, arbejder vi også for at gøre vores smykker tilgængelige for alle. Det skal ikke være dyrt at skabe glæde eller vise følelser. Derfor holder vi priserne på et niveau, hvor alle kan få glæden af at bære et smykke fra SENSO.